Tænk Dig om Eller Lev Med Konsekvenserne

Da jeg var en teenager, var jeg fuldstændig ustyrlig. Jeg var essensen af spontan, og det var noget jeg var utroligt stolt af på det tidspunkt. I min vennegruppe på skolen, var spontanitet og tilfældige indslag det der var moderne og ”cool”, og jeg formåede at mestre disse værdier lynhurtigt. Jeg tænkte aldrig et sekund over noget som helst: hvis jeg fik en pludselig indskydelse reagerede jeg på den med det samme. Det betød, at jeg ikke alene havde dumme tanker (som alle har en gang imellem), men at jeg også gjorde ufatteligt mange virkeligt dumme ting.

I skolen var det noget der gav bonuspoint. Hvis jeg opdagede at vores underviser havde et hul i t-shirten, ville jeg afbryde dem midt i deres undervisning, og gøre alle opmærksomme på det. Det var ikke engang fordi jeg havde nogen intention om at gøre dem forlegne, eller fordi jeg ville underholde mine klassekammerater: nej, det var bare fordi jeg opdagede det og automatisk reagerede ved at handle på min første indskydelse. Det hjalp selvfølgeligt ikke, at mine klassekammerater typisk fandt disse spontane indslag hyle morsomme. Jeg gjorde rigtigt mange mennesker pinligt berørte i denne periode, og har ikke tal på hvor mange lærere jeg har fået til at græde eller blive voldsomt vrede.

Jeg var heller ikke meget bedre over for mine forældre: det er utroligt at de stadig taler til mig! De har virkeligt fundet sig i meget, og jeg er simpelthen så taknemlig for at de holdt ud og hjalp mig med at komme over den fase og blive et bedre menneske.

Rent praktisk startede min forbedring ved, at mine forældre overbeviste mig om at tage til Efterskolernes dag 2018. Her mødte jeg en masse andre unge mennesker i et nyt miljø, og det gik op for mig, at spontanitet og ugennemtænkte handlinger ikke var cool her. Der skulle en ny opskrift til. Det tog mig selvfølgeligt noget tid at omstille mig, men man lærer hurtigt, når man bor sammen med en helt masse andre mennesker der ikke finder sig i at blive behandlet uden respekt. Jeg brændte et par sociale broer til at starte med, men allerede efter 3 måneder på efterskolen var jeg begyndt at opføre mig pænere. Det hjalp også, at jeg fandt nye måder at have det sjovt på: nye fritidsinteresser, og gode kammerater med visioner og mål for deres liv. Det var utroligt inspirerende, og hjalp mig til at indse, at min måde at tilgå ting på i livet ikke bragte mig tættere på de ting jeg virkeligt værdsatte.

Da jeg kom hjem fra efterskolen på den første ferie, var mine forældre virkeligt overraskede. De sagde at jeg havde forandret mig så meget, at de knap nok turde håbe på, at jeg ville forblive sådan.