Fire måder du kan give dine vægge et nyt liv

Væg

Kender du også det, at du trænger til at der skal ske noget nyt i dit hjem? Måske har du allerede købt nye møbler, flyttet rundt eller noget helt andet. Hvad mange glemmer er, at dine vægge kan sige en masse både om dig og din stil, men også give helt nyt liv til dit rum. Her giver vi dig fire måder, hvorpå du kan skabe nyt liv kun med brug af dine vægge.

 

Billeder i forskellige farver og mønster

Billeder er den helt klassiske måde, hvorpå du kan gøre dit hjem mere personligt og give prikken over i’et til din indretning og den stil, du gerne vil have frem. Det kunne være billeder af din familie, eller personlige billeder, som du selv har taget på en rejse eller en begivenhed, som har betydet meget for dig. Plakater er samtidig blevet meget populære, og du kan få dem i forskellige størrelser, mønstre og farver, som passer til din stil. Samtidig kan plakater være et billigt alternativ, så du også har mulighed for at skifte dem ud, så de passer til de forskellige årstider, eller hvis du skulle skifte stil.

 

Leg med farver og figurer

Dine vægge behøves ikke altid være hvide og kedelige. Hvis du er lidt modig, kan du lege med forskellige farver på dine vægge og måske prøve dig frem med forskellige mønstre og figurer. Soveværelset kan for eksempel blive mere indbydende med en dyb, mørkeblå eller stuen kan blive frisket op med kun én væg i en anden farve end resten. Samtidig kan du lege med forskellige figurer, som for eksempel male vanddråber på badeværelset eller stjerne i loftet i soveværelset. En mørk farve på den ene væg, eller i flere rum, kan give en flot dybe til rummet og gøre dit hjem mere personligt.

 

Tapet og cement

Hvis ikke en klat maling er helt nok, kan du hurtigt give dit hjem en helt ny stil med tapet eller cement. Tapet kan fås i mange forskellige farver og med forskellige mønstre, så du kan få et mere ensartet look, end hvis du selv svinger malerpenslen. Du kan også bruge cement til at give dit hjem et råt look, og få en beton lignende væg. Du kan starte med at udsmykke en væg, og se om det er en stil, du vil bruge til resten af væggene, eller i andre rum.