Du Kender Allerede Opskriften på Det Gode Liv

Folk går rundt og bilder sig selv ind, at livet er et kompliceret puslespil, som de måske risikerer aldrig helt at få løst. Til dem vil jeg sige, at ja: livet har masser af mysterier, men de vigtigste ting i det, er slet ikke så komplicerede. Hvis du gerne vil have et godt liv, behøver du nemlig ikke studere hverken raketvidenskab eller hjernekirurgi: du har allerede alle svarene!

Lad mig spørge dig om noget: har du nogensinde haft et smil på læberne? Altså et ægte smil, et smil der signalerede at du følte dig oprigtigt glad, og ikke bare noget du fremtvang for at få en positiv reaktion fra andre. Har du nogensinde oplevet eller hørt noget, der fik dig til at grine? Måske endda så ukontrolleret, at det var nærmest pinligt? Hvad med kærlighed: har du nogensinde følt dig forelsket? Og hvis vi glemmer ”for” delen: har du nogensinde følt dig elsket?

Medmindre du har haft et ubeskriveligt forfærdeligt liv, så vil du på et eller andet tidspunkt, have oplevet nogle af disse gode følelser. Definitionen af et godt liv er, at det har mange af disse gode følelser, og helst få af de negative. Det interessante her er, at du allerede har oplevet de gode følelser, og du derfor har en idé om, hvad det er der fremkalder dem. Hvad var det, der fik dig til at smile stort, sidst det skete? Hvem eller hvad fik dig til at grine så meget, at mavemusklerne begyndte at klage? Hvad var det, der fik følelsen af kærlighed til at fylde hele din krop?

Det er ikke altid vi tænker over det, men hvis vi aktivt vælger at gøre det, så indser vi at vi allerede har opskriften på det gode liv. Vi skylder os selv og hinanden, at begynde at følge denne opskrift i vores dagligdag. Jeg vil se flere læderjakker ude i samfundet: folk der bryder med normerne og gør det, der føles godt for dem. Ægte glæde sker aldrig på bekostning af andre mennesker: det er tværtimod noget, der smitter af på folk omkring os, og gør hele verden til et bedre sted.

Læderjakken er et godt eksempel, fordi det er en eksisterende subkultur, der formår at sætte fokus på det faktum, at vi alle har mulighed for at forme vores eget liv som vi har lyst til. Det er mere end påklædning og mode: det er den aktive beslutning om, at glemme normerne og forventningerne, og i stedet mærke efter indvendigt. Vi har så mange svar inde i os selv, der vil gøre vores liv uendeligt meget bedre, hvis bare vi begynder at lytte til dem. Du fortjener et godt liv, og det er ikke egoistisk at jagte det: tværtimod lider folk omkring dig lige nu under, at du ikke lever op til dit fulde potentiale.